Kunsttryk
Der er en historiefortælling i hvert enkelt værk. Med udgangspunkt i et billede trækker jeg bogstavelig talt tråde op til vores tid med en betragtning over nutiden sat ind i historiens gang. Min collageteknik med de mange lag symboliserer tidens lag. Vi er blot et nyt historisk lag.
Alle mine kunsttryk er giclée-tryk.
Giclée-tryk er et højkvalitetstryk med pigmenterede og langtidsholdbare farver, der har optimal gengivelse af det detaljerede broderi med nuancer. Giclée-tryk er en eksklusiv trykketeknik.
Alle tryk er signerede og nummererede.
Trykkene sælges indrammede. Prisen afhænger af valg af ramme. Et tryk i størrelsen 40 x 50 cm uden ramme koster 1100 kr. Forsendelse sker uden ramme. Jeg sender med DAO og prisen for forsendelse er 50 kr, som lægges oveni i prisen for trykket.
Vi kan ikke slås ihjel
Den skønne mælkebøtte hadet af mange, men for mig varsler den forår og livskraft, når den dejligt rebelsk bryder gennem den hårde asfalt eller gennem en tynd sprække i fliserne. Her er den brudt igennem et foto fra 1945 med et stykke udbombet Hamborg. Mælkebøtten har uanede kræfter og dukker op selv de mest triste steder. Titlen kan kun være Vi kan ikke slås ihjel.
Trykket sælges indrammet med passepartout. Mål ca 42 x 32 cm indrammet. Nummereret og signeret
Sort træramme: 1600 kr
Egetræsramme: 1700 kr
Uden ramme: 1100 kr
Let’s Celebrate Diversity
Alle de her glade damer minder mig om min mormor, som altid havde en sirligt foldet regnhætte med i håndtasken. Regnhætten blev taget frem og foldet ud og sat over permanenten, når det regnede. Så holdt frisuren. Hun var ikke den eneste, som brugte regnhætte.
Titlen og de lyserøde hjerter er en hyldest til de mange græsrodsbevægelser, som har en vigtig betydning i vores samfund og giver nye strømninger.
Fotografiet er oprindeligt fra Prinsesse Anne Marie og Kong Konstantins forlovelse i 1950’erne.
40×42 cm
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykkes indrammes i enten sort træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 2000 kr
Even Grace had Golden Days
Værket er mest æstetik. Broderiet er inspireret af et gammelt brokademønster med blomster og blade. Titlen henviser til, at efter de dårlige dage kommer de gode.
Originalen er lavet af broderi, akryl og papir. Alt broderi og papirarbejde er håndarbejde. Det tager tid at brodere, men jeg elsker langsomhed og fordybelse. EvaC-Art = SLOW-Art
40×50 cm
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykkes indrammes i enten sort træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Harry Knew that Small Things have the Greatest Value
Fotografi er fra juni 1945, hvor politivagterne ved Amalienborg udskiftes med garderne efter afslutningen af 2. Verdenskrig. To stedmorblomster er syet ind i billedet. Historien er at passe på de små og ofte ubetydelige ting i hverdagen. Typisk er det dem, som har størst betydning. At dette her symboliseres med en stedmorblomst er også et ønske om, at vi skal passe på de vilde, hjemmehørende blomster i den danske natur – græsplæner er så kedelige og golde.
Nummereret og signeret giclée-tryk, 30 x 40 cm
Trykket er indrammet i sortmalet træramme
Pris inkl. ramme: 1100 kr
Heidi and Jim were Free Souls
Masser af nye boliger til alle de nygifte tilbage i 1950’ernes Danmark, hvor bolignøden var stor. Reklamen viser bolig- og bildrømmen for de nygifte par. Helt ens boliger i lige linjer, pænt slået græs, en nydelig kvinde og en fin lille bil med plads til hele familien. Samme ordentlighed præger også villakvartererne i dag.
Er al denne ordentlighed virkelig drømmen?
Originalen er collage og broderi.
40 x 50 cm inkl. ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes i enten egetræ eller sort træramme.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Nora was a Likely Choice
Geometrisk broderi på modereportage for brudekjoler start 60’erne. I udgangspunktet ønskede jeg at afprøve rette vinkler og lige linjer med broderi. Det kræver meget præcision og er en del sværere end blomster og korssting. Det broderede mønster er farveafstemt og sat op med skarpe kanter på det sort/hvide foto, hvor kvinden poserer med bløde former og et lokkende smil.
Jeg har bevaret papirets ujævnhed og slidte kanter som modspil til det præcise og detaljerede broderi. Papirets skrøbelighed fornemmes.
40 x 50 cm inklusiv ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sortmalet træramme eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Johnny and Lucy had a Colorful Marriage
Min første broderi-collage med geometriske former. Tråden fylder mere på papiret og bliver dermed mere synlig. Den effekt holder jeg af. Fotografiet er fra USA 1946, hvor en ny dans er blevet moderne: Jive. Mandens bevægelser i det dobbeltradede jakkesæt ved siden af den smilende kvinde med bredt skørt er et helt fantastisk billede af tiden, moden og glæden lige efter 2. Verdenskrig. De farverige firkanter symboliserer dans og glæde, men også kant. Elementer, som findes i et ægteskab og deraf titlen.
Jeg har bevaret papirets ujævnhed og slidte kanter som modspil til det præcise og detaljerede broderi. Papirets skrøbelighed fornemmes.
40 x 50 cm inkl. ramme
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sort træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Kate had Four Eyes but only One Soul
Broderi og collage. Fotografi fra 1960’erne fra artikel om øjenmake-up. Broderiet er et geometrisk og farverigt øje sat op på sort/hvidt fotografi. Geometrisk broderi som dette kræver præcision og er en del sværere at sy end blomster og korssting. Det afrevne og tilfældigt klippede papir er sat op som modspil til det meget præcise og stramme broderi. Broderi-collagen er bygget op lag-på-lag. Titlen henviser til udsagnet, at sjælen er øjets spejl.
30 x 40 cm inkl. ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sort træramme eller eg.
Pris inkl. ramme: 1100 kr
Lykken er derude
Kvinden står i sit køkken, som er en gammel tønde med brænde placeret foran en udbombet bygning. Kvindens hjem er i ruiner. Billedet er fra Holland 1945. Det hele ser trøstesløst ud, men med titlen varsles, at lykken kan pludselig dukke op, når man mindst venter det.
Originalen er lavet i en kombination af papircollage og broderi.
40 x 50 cm inklusiv ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sortmalet træramme eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Ernest and Patricia Couldn’t Find a Peaceful Place
Med udgangspunkt i grønne udklip sat op med bogsider tager broderiet sin begyndelse inspireret af gamle korsstingsbilleder. Disse billeder har været umoderne længe, men får her nyt liv sat sammen med papir. Fortællingen er inspireret af klimadebatten med fokus på flytrafik og det fakta, at mennesket fylder mere og mere, så den vilde natur ikke har plads. Ernest and Patricia søger tosomhed, men det er umuligt at finde en grøn plet uden menneskelig indblanding.
40 x 50 cm inkl. ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sort træramme eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Ryan and His team Saved the Town
Broderede kommentarer til nutidens danske soldater – klimakrigerne og veganerne.
Frihedskæmperen og de russiske soldaters våben er ændret til grøntsager. Titlen på værket peger både frem til klimakrisen i dag, men også tilbage til 2. Verdenskrig, hvor udsatte mennesker i Europa sultede og mad, som gamle kartofler og grøntsager fundet langs togskinner, havde betydning for overlevelsen.
I dag er grøntsagerne et værktøj til mere bæredygtighed. Spis grønt og undgå det klimabelastende kød.
Fotografien er taget i Rønne 1945 på hjørnet af Krystalgade. Graffitien på væggen er anno bybilledet 2021.
40 x 50 cm inklusiv ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sort træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
The Day Angela Came to Town to Give Away LOVE
Fotografi fra 1953 hvor folk står i kø efter appelsiner i det tidligere Øst Berlin. Tiderne har ændret sig i vores del af verdenen. Englen Angela deler kærlighed og omsorg ud. Inspirationen er hentet i vores tid præget af individualisme. Mellem lagene i collagen er der smukke håndskrifter fra bryllupstelegrammer fra 40’erne.
40 x 50 cm inkl. ramme
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med lyserød ramme.
Pris inkl. ramme: 1550 kr
Was it Vandalism, that Jolene Had a Colorful Day?
Broderet graffiti på en bilreklame fra 1952. Reklamen emmer af Great Britain og engelsk herskabelighed med en flot vogn, et adeligt gods, en nydelig kvinde samt et stort haveanlæg med statuer. Via broderet graffiti trækker jeg bogstaveligtalt tråde op til nutidens England med forskellige statements fra 50’erne op til 00’erne: Læderjakkerne, Punkbevægelsen, Anarkisme og endelig #Brexit. Titlen diskuterer, om graffiti er hærværk?
50 x 70 cm inkl. ramme:
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes i enten sortmalet træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 2000 kr
When Ruths Beauty became Vintage
Broderi-collage inspireret af det klassiske portræt i guldramme. Rammen er opbygget af papir og syet fast til portrættet med guldtråd. Titlen og sommerfuglene henviser til skønhedens forgængelighed. Sommerfugle har en skønhed og lethed, som forsvinder efter en sommer. ‘Vintage’ i titlen er en hentydning til, at alder både kan være skønt og trendy. Kvinden er gjort nutidig med tatoveringer. Tatoveringerne er inspireret af et hattemønster fra 30’erne.
40 x 50 cm inkl. ramme.
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes i enten sortmalet træ, hvidmalet træ eller eg.
Pris inkl ramme: 1500 kr
Happy Wife, Happy Life
Fotografi fra 1960’erne. Broderiet er inspireret af det amerikanske slogan “Happy Wife, Happy Life”. Broderi-collagen er bygget op i lag. Det øverste lag er broderi. I lagene på collagen er der håndskrifter fra gamle notesbøger samt tilfældigt udklip.
40 x 50 cm inkl ramme
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes i enten sortmalet træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr
Susie never came Back from her Last Trip
Hvorfor kom Susie ikke tilbage? Forsvandt hun i naturens skønhed? Er hun i en sky af afblomstrede mælkebøtter? Eller forsvandt hun i ægteskabet?
Broderi på rød collagebaggrund. Broderiet har udgangspunkt i kvindens hvide kjole fundet i et blad fra 1952. Fuglen symboliserer naturen og friheden.
Nummereret og signeret giclée-tryk i str. 40 x 50 cm. Trykket sælges indrammet i enten sortmalet træ, hvidmalet træ eller rå eg.
Pris: 1500 kr
A Sunday Afternoon, 1953, The Johnsons Started a New Trend
Rygmærker på minkpels og pæne uldfrakker. Tidernes oprør og provokationer broderet på ryggen af en pæn familie på tur i Sønderjylland 1953. Alt sammen strømninger, som har fundet sted efter 1953, og derfor er The Johnsons trendsættere.
40 x 50 cm inkl. ramme
Nummereret og signeret giclée-tryk. Trykket indrammes med sort træ eller eg.
Pris inkl. ramme: 1500 kr