Jeg bor i Silkeborg, og du er velkommen på mit lille værksted. Du kan kontakte mig på cecilieskak@gmail.com, Messenger, DM på Instagram eller tlf. 2926 8740.
Hvem er EvaC?
Jeg hedder Eva Cecilie og er kunsthåndværker med broderi.
Jeg har en Bachelor of Art og har siden 2015 arbejdet med broderi og collage.
EvaC-Art er SLOW-Art.
Broderi tager tid. Og det er netop meningen. Med mit håndværk gør jeg op med den flygtige hverdag præget af effektivitet og tidsoptimering. I stedet søger jeg fordybelse og ro i detaljeret broderi og papirklip. Jeg vil langsomheden.
Mine værker bærer på en fortælling med udgangspunkt i de gamle billeder. Med broderiet trækker jeg bogstaveligtalt tråde op gennem historien med en filosoferen over den, og hvor vi står i dag. Ofte kommer der en ny fortælling ud af broderiet med reference til nutiden. Titlen på værket er en ledetråd om fortællingen.
Jeg nærer en stor passion for håndarbejde. Håndarbejde kræver tid og fordybelse. Derudover finder jeg en skønhed i det uperfekte som det ældede papir, jeg syr i. Kombinationen af disse farvestærkt broderi på gulnet og revet papir har en æstetisk fortælling.
Så stop op, tag dig tid og fordyb dig i mine værkers mange detaljer. De er en fortællende accessories.
Har du tid?
De originale collager
Mine collager er en sammensætning af papir, akrylfarve og broderi.
Alle originale collager er indrammet professionelt med ART-glass og afstandsliste. Afstandslisten løfter glasset fra værket.
Giclée-tryk
Nogle af mine værker får jeg trykt i begrænset oplag som giclée-tryk. Giclée-tryk er en avanceret trykketekning, som giver langtidsholdbare billeder med lysstærke farver og detaljeret farveprint.
Giclée-trykkene er nummererede og signerede. De kan købes ved at kontakte mig på cecilieskak@gmail.com. Alle tryk sælges med ramme.
Ønsker man at købe et tryk, som skal sendes, er det uden ramme. Ved forsendelse i Danmark tillægges prisen porto på 54 kr. uafhængigt af antal. Ved forsendelse til Norge og Sverige er prisen for forsendelse 100 kr.
Bestilling af collager med broderi
Jeg laver også værker på bestilling. Kontakt mig på cecilieskak@gmail.com eller tlf. 2926 8740 for flere oplysninger og muligheder.